Forældre finder bortgået 15-årig efter to døgn
Politiet havde ifølge vagtchef ingen grund til at tro, at ung nordjyde var kommet til skade.
En 15-årig dreng fra Frederikshavn i Nordjylland, der natten til mandag blev meldt savnet, er mandag formiddag dukket op igen.
- Forældrene fandt ham på en adresse, hvor de havde hørt, at han muligvis befandt sig, siger vagtchef Karsten Kjær fra Nordjyllands Politi.
Gensynet sker, to dage efter at drengen forlod sin bopæl. I de to døgn har han ikke givet lyd fra sig. Alligevel tydede intet ifølge politiet på, at han var blevet udsat for en forbrydelse.
- Der var ikke noget belæg for at antage, at han var kommet noget til, siger vagtchefen.
Derimod havde man en formodning om, at han opholdt sig sammen med nogle bekendte.
- Det er ikke første gang, at han undlader at lade høre fra sig. Han har tidligere været i nogle uheldige selskaber, siger Karsten Kjær.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker