Forældre frifundet for grov babyvold
Et forældrepar fra Viborg er onsdag blevet frifundet for at have begået grov vold mod deres fælles barn.
Dommen er faldet ved Vestre Landsret i Viborg, som dermed ændrer en byretsdom, der ellers sendte forældrene bag tremmer.
I december idømte Retten i Viborg forældrene et års fængsel hver. Retten gjorde halvdelen af straffen betinget.
Den 30-årige kvinde og den 41-årige mand har været anklaget for at have påført deres lille datter alvorlige skader, fra hun blev født i slutningen af 2008, til hun var cirka tre måneder gammel.
Den lille pige havde brud på flere ribben, lårbenet, armen og på en hvirvel i rygsøjlen.
Midt- og Vestjyllands Politi besluttede i første omgang at lade sigtelserne mod forældrene falde, men det gik Statsadvokaten ind og ændrede.
Herefter røg sagen tilbage til politiet, som vurderede, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale, men endnu en gang overtrumfede Statsadvokaten den beslutning, og forældrene blev tiltalt.
I december sidste år blev sagen behandlet ved Retten i Viborg, og her valgte retten altså at tro på anklagemyndighedens udlægning af sagen.
Den dom ankede forældrene, og de har nu fået Vestre Landsrets ord for, at de er uskyldige.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned