Af Jakob Poulsen og Marta Gramstrup Rasmussen
Forældrene i den såkaldte Brønderslev-sag, der også har forbindelse til Lolland, nægter sig skyldige i samtlige anklagepunkter, og deres forsvarere begærer dem frifundet.
Sagen er netop begyndt ved Retten i Hjørring. Præcis klokken 9.00 blev forældreparret, der er tiltalt i sagen, ført ind i retssal A. Mens anklageskiftet blev læst op kiggede de begge ned og fulgte med i oplæsningen af anklageskriftet uden at fortrække en mine. Kun ved et af punkterne rystede manden på hovedet.
Den 41-årige spinkle mand og hans 37-årige hustru er blandt andet tiltalt for at have tvunget deres ene datter til at grave sin egen grav. Da faderen ankom til retten med en madpakke i hånden, forsøgte han at skjule sig under sin jakke, mens to betjente førte ham ind.
Familien boede igennem en årrække forskellige steder på Lolland, og en del af de uhyrligheder, som ifølge anklageskriftet er foregået i familien, har fundet sted i tiden på Lolland.
Forældrene er begge tiltalt for vanrøgt af børnene, idet de blandt andet undlod at sørge for, at børnene blev vasket eller, at de om vinteren havde nok med varmt tøj og fodtøj på. Derudover blev der heller ikke skiftet ble regelmæssigt på de to mindste børn, som i dag er to og fire år gamle. Det førte blandt andet til, at børnene fik sår, ligesom det nu fire-årige barn havde indtørrede plamager af afføring på lårene, fortælles det i anklageskriftet.
De er også tiltalt for ikke at sørge for at give børnene nok at spise og drikke, ligesom de heller ikke tog sig af, om børnene i det hele taget udviklede sig alderssvarende.
Men anklageskriftet omfatter tiltaler for en lang række af forbrydelser, som er værre endnu.
Begge forældre er således også tiltalt for vold af særlig farlig karakter og mishandling, idet den 41-årige mand adskillige gange og ugentligt slog børnene i hovedet og på kroppen og sparkede dem på kroppen og benene. Nogle gange endda, mens han havde sikkerhedssko på.
Den 37-årige tiltalte kvinde var tilsyneladende klar over, at det foregik, men stoppede det ikke.
Faderen er desuden tiltalt for adskillige tilfælde af voldtægt af en biologisk datter, mens familien boede på Lolland. Herfra tog han hende i perioden fra juli 2007 til juli 2008 ifølge anklageskriftet med på køreture til forskellige lokale skovstrækninger og rastepladser, hvor han truede hende til at tage tøjet af, hvorefter han voldtog hende.
Det samme skal være sket i perioden fra juli 2008 til engang i efteråret samme år, denne gang i mandens campingvogn ved Nykøbing. og fra efteråret 2008 til januar 2009 fortsatte det i en lejlighed i Rødby.
Han er også tiltalt for grov vold og trusler på livet ved den 15. oktober 2007 på en adresse på Lolland at have holdt en kniv mod en dengang otte-årig søn eller stedsøns hals, mens han sagde "næste gang slår jeg dig ihjel" eller noget lignende. Samtidig skar han drengen i fingeren med kniven.
Efter opholdet på Lolland flyttede familien videre til Skanderborg og senere til Serritslev ved Brønderslev.
Seneste artikler
Fra 140 kilo til Tour de France-bjerge: Efter operationerne fandt Thomas livet i sadlen
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Kronprinsen til stor brofest
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse