Et forældrepar fra Brønderslev Kommune har gennem længere tid systematisk misbrugt deres 20-årige lettere retarderet datter. Parret bliver i dag fremstillet i en lukket grundlovsforhør i Hjørring. Politiet sigter dem for vold.
De skal bl.a. have givet den 20-årige datter ordre til at skovle sne i sandaler uden for landejendommen, hvor familien bor, med det resultat, at hun fik forfrysninger og risikerer koldbrand i begge fødder.
Ifølge politiet skulle de andre børn med forældrenes tilladelse have slået og sparket den 20-årige datter.
Forældreparret - en 36 årig kvinde og en 40 årig mand - har i alt ni børn. De blev alle fjernet fra hjemmet i går, oplyser Brønderslevs borgmester, Lene Hansen.
- Der er tale om en utrolig tragisk sag, hvor vi nu gør alt for de børn, som er involveret, siger Lene Hansen til P4 Nordjylland.
Børnene er lige nu indlagt på sygehuset for at få et helbredstjek.
Familien har kun boet i Brønderslev i et par måneder. De har siden da været under opsyn, og det førte torsdag til anholdelse af forældrene.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub