Babydrabssagen
FORÆLDRE SIGTET FOR GROV VOLD: NU ER LILLE PIGE DØD OG BEGRAVET
Midt i september rygtedes det, at en lille pige ikke overlevede den vold, hun angiveligt er blevet udsat for, og folk begyndte at lægge blomster og bamser ved "Pelikanen" i Holeby. I sidste uge blev pigen begravet fra Maribo Domkirke. Foto: Jan Knudsen
Foto:Jan Knudsen FT
En pige på en måned overlevede ikke grov vold. I sidste uge blev hun begravet.
MIDTLOLLAND: En lille pige på en måned er død efter at have været udsat for grov vold.
Folketidende fortalte 9. september om sagen, hvor politiet har sigtet forældrene for at have udøvet grov vold mod deres datter.
Parret blev anholdt 8. september og dagen efter fremstillet for lukkede døre og varetægtsfængslet. Inden dørene blev lukket kom det frem, at pigen havde fået flere kraniebrud, hjerneblødning og blødning bag øjnene med ”alvorlige og livstruende skader til følge”.
Det sigtede par nægtede sig skyldig, men sidder fortsat varetægtsfængslet.
Ikke længe efter fængslingen rygtedes det i lokalområdet at pigen var død af sine skader, og folk begyndte at lægge blomster og bamser ved statuen Pelikanen i Holeby. Folketidende kunne dog ikke få bekræftet, at pigen var død, og avisen har derfor ikke omtalt rygtet.
Men onsdag fik Folketidende dødsfaldet bekræftet, da pigen blev begravet fra Maribo Domkirke. Folketidende var til stede, men familien bad avisens journalist forlade kirken, hvilket vi imødekom.
Folketidende har kontaktet politiet for at høre, om sigtelsen mod parret i lyset af pigens død ændres, for eksempel til ”vold med døden til følge”. Det vil anklager Siw Olsen fra Advokaturen for Specielle sager dog ikke udtale sig om.
”Sagen efterforskes fortsat, og politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om det nærmere indhold af efterforskningen”, skriver hun i en e-mail.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker