Forældrepar anholdt for flere års grov vold mod deres børn
Et forældrepar fremstilles fredag i grundlovsforhør i Roskilde og sigtes for grov vold og ulovlig tvang begået mod deres egne børn. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En anklager vil fredag kræve et forældrepar varetægtsfængslet. Parret mistænkes for grov vold gennem årrække.
Et forældrepar på Sjælland er blevet anholdt, fordi de mistænkes for at have udsat deres to mindreårige børn for grov vold og ulovlig tvang gennem en årrække.
- De blev anholdt i går og fremstilles i grundlovsforhør i dag, siger Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi.
Han oplyser ikke, hvordan politiet har fået anmeldt sagen.
- Det kommer vi ikke til at gå nærmere ind i på nuværende tidspunkt, men vi har selvfølgelig efterforsket sagen, siden vi blev bekendt med påstandene.
- Det har så gjort, at vi kunne foretage anholdelse af forældreparret, siger han.
Grundlovsforhøret begynder fredag i Retten i Roskilde klokken 12. Her ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet. Anklageren vil anmode om, at retsmødet foregår for lukkede døre.
Forud for retsmødet ønsker politiet ikke at uddybe, over hvor lang en periode børnene er blevet udsat for vold.
Men det skal være foregået over "en årrække" frem til anholdelsen.
Politiet kan før retsmødet ikke oplyse, hvordan forældrene forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned