Forældrepar slog og ruskede babydatter
Retten i Hjørring har afsagt skyldkendelse i en nævningesag, hvor to var anklaget for vold mod deres datter.
Et nordjysk forældrepar er tirsdag blevet kendt skyldige i at have tævet deres nyfødte datter.
Det oplyser Retten i Hjørring.
Parret, der er fra Frederikshavn, er blevet dømt for i tidsrummet fra den 4. marts til den 9. maj i 2018 at have udsat pigen for rystevold samt for at have slået hende.
Ifølge anklageskriftet resulterede det i, at pigen fik en hjerneblødning, adskillige brud på ribbenene, flere brud på den ene lårbensknogle, brud på den ene skinnebensknogle samt flere røde og blå mærker.
Kvinden er 27 år gammel, mens faren er 36 år.
Parret har også være tiltalt for, at volden er sket under særligt skærpende omstændigheder. Den bestemmelse i straffeloven er de dog ikke blevet dømt for.
Sagen kører som en nævningesag. Det sker, fordi anklagemyndigheden kræver en fængselsstraf på mindst fire års fængsel.
Mens der blev afsagt kendelse om parrets skyld tirsdag, skal parterne i sagen nu procedere for en passende straf.
Det ventes, at strafudmålingen sker onsdag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde