Fører af Golf anholdt efter uheld
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
OPDATERET: Uindregistreret bil med oliepumper til tyveri af olie stukket af fra uheld.
Fredag formiddag påkørte en VW Golf en anden bil på Engboulevarden i Nykøbing ud for nummer 36.
- Cirka ud for McDonald’s oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Senere blev Golfen ifølge vagtchefen fundet på Stubbekøbingvej i Nykøbing.
I bilen fandt politiet pumpeudstyr, som kan bruges til tyveri af brændstof. Bilen er blevet beslaglagt af politiet.
Den bil, som blev påkørt, blev kørt af en 69-årig mand fra Nykøbing, som i øvrigt har fødselsdag fredag, oplyser vagtchefen. Ifølge politiet kom den 79-årige ikke til skade ved uheldet.
Efter, at Folketidende.dk efterlyste vidner, har flere ringet til politiet.
- Fredag over middag fik vi derefter, på grund af grundigt politiarbejde i byen, fat i den 23-årige mand fra Sakskøbing, som have kørt Golfen. Han kom kørende i en anden bil i området ved Stubbekøbingvej, hvor politiet stoppede ham.
- Da han i forvejen er blevet stoppet flere gange uden at have kørekort, beslaglade vi også den bil, han kom kørende i, fortæller vagtchefen.
Den 23-årige blev afhørt på stedet. Og bødeblokken blev fyldt godt op med sigtelser for blandt andet påkørslen, for at køre fra uheldet, køre i uindregistreret bil og køre uden førerret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker