Fører af varebil dræbt mod stålkonstruktion på lastbil
Det er uvist, om en 51-årig overhalede to biler eller ville undgå at påkøre dem, da han kørte ind i lastbil.
En 51-årig mand mistede tirsdag eftermiddag livet ved en trafikulykke på Koldingvej mellem Jels og Vamdrup.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden kom i sin varebil over i den forkerte kørebane, hvor han kørte ind i en særtransport.
- Det var en lastbil med en stålkonstruktion på ladet. Varebilen rammer ikke lastbilen, men den stålkonstruktion, som den fragtede, fortæller politiets vagtchef Mads Dammark.
Varebilen kom over i den forkerte side af vejen, fordi den kørte uden om to personbiler.
- Vi ved ikke, om han ville overhale bilerne, eller havde overset dem og kørte udenom for at undgå en påkørsel, siger vagtchefen.
De pårørende til den 51-årige er underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker