Fører død i ulykke med to biler ved Skanderborg
En person er død i en færdselsulykke ved Skanderborg, oplyser Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den ene fører i ulykke har mistet livet, mens den anden er uskadt, skriver Horsens Folkeblad.
En person har mistet livet i en færdselsulykke på Foerlev Møllevej ved Skanderborg.
Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Horsens Folkeblad.
To biler var involveret i ulykken, og føreren af den ene bil mistede livet. Den anden part er uskadt, lyder det.
Politiet er onsdag aften til stede ved ulykken sammen med en bilinspektør for at tale med vidner og for at klarlægge hændelsesforløbet og årsagen til ulykken, skriver mediet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Politiet antager ifølge lokalmediet, at der er sket et "mødeuheld", hvor de to bilister er kørt ind i hinanden fra hver sin retning.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker