Forfærdelig køretur: Et hav af sigtelser til lokal mand
Dum køretur. Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
Hele syv sigtelser fra politiet modtog en mand fra Øster-Ulslev, da han kørte i bil på Sydmotorvejen.
En 31-årig mand fra Øster-Ulslev på Lolland fortryder - forhåbentlig - nok inderligt sin køretur på Sydmotorvejen onsdag eftermiddag.
Politiet fik nemlig en anmeldelse fra en anden trafikant om, at manden i hans bil kørte noget usikkert på motorvejen.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Den lokale mand blev standset ved motorvejsafkørslen ved Stensved omkring Vordingborg.
Her tog politiet sig en snak med den 31-årige mand, som dog virkede påvirket af stoffer. Han havde heller ikke noget kørekort, og den ene nummerplade, der sad på bilen, tilhørte et helt andet køretøj.
Manden forklarede, at han havde fundet nummerpladen og sat den på sin bil. Da politiet undersøgte hans bil, fandt de et baseballbat i dørlommen og en låsbar foldekniv i bilen, og på sædet lå der en bøtte indeholdende noget hvidt stof, der viste sig at være amfetamin.
Politiet besluttede derfor at anhold manden og det med et hav af sigtelser i bagagen: Narkokørsel, kørsel uden førerret, for ulovlig omgang med hittegods, for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for overtrædelse af våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker