Et af de mere usædvanlige opgør i kunstverdenen er udkæmpet i Østre Landsret, hvor dommerne torsdag har frifundet forfatteren til romanen "Suverænen."
Claus Beck-Nielsen og forlaget Gyldendal frifindes for kravet om, at romanen skal kaldes tilbage fra alle forhandlere, og at den aldrig må optrykkes.
Heller ikke kravet om 90.000 kroner er Beck-Nielsens modstander kommet igennem med.
Det er Beck-Nielsens tidligere samarbejdspartner, Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, der har anlagt retssagen.
Han har påstået, at "Suverænen" går alt for tæt på hans liv. Romanen indeholder en række personfølsomme detaljer om Strøbechs liv.
Dommerne afviser dog påstanden. De fastslår, at værket er fiktion.
Alligevel har de besluttet at undersøge, om Strøbechs menneskerettigheder er blevet krænket.
Dommerne noterer sig, at oplysningerne om hans liv enten ikke er særligt følsomme eller i forvejen er offentligt kendte.
Og i denne situation vejer hensynet til den kunstneriske ytringsfrihed tungest, lyder det fra landsretten.
Også en stribe andre påstande fra Strøbech får en kold skulder. For eksempel at han i romanen skulle være tillagt racistiske ytringer og sympati for medlemmer af en terrorgruppe.
Men udtalelserne stammer utvivlsomt fra en fiktiv person, fastslår dommerne.
Netop forholdet mellem virkelighed og fiktion optager forfatteren til romanen.
Nogle gange kaldes han Das Beckwerk, og han benytter også navnet Helge Bille Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde