Højesteret vender tommelfingeren nedad over for fire tjenestemænd hos Skat, der mod deres vilje er blevet forflyttet til arbejdssteder andre steder i landet.
De ansatte blev forflyttet i forbindelse med omlægningen af skatteforvaltningen i 2005. To ansatte måtte finde sig i at blive forflyttet fra deres hidtidige i henholdsvis Aalborg og Pandrup i Nordjylland til et nyt skattecenter i Hjørring.
To andre ansatte fik endnu længere på arbejde. De var ansat i Århus og København, men ved omlægningen blev deres stillinger flyttet il henholdsvis Ribe og Ringkøbing. Og det var helt i orden, mener Højesteret.
Der er nemlig ikke tale om, at de fire tjenestemænds stillinger er blevet nedlagt. Deres arbejdsopgaver på de nye arbejdspladser svarer til de gamle arbejdsopgaver. Vurderer Højesteret.
Derfor må de fire tjenestemænd nu skyde en hvid pind efter drømmen om at blive afskediget med tre års rådighedsløn og pension, lyder dommen fra Højesteret, som blev afsagt tirsdag ved middagstid.
Med tirsdagens afgørelse stadfæster Højeste den dom i sagen, som Østre Landsret afsagde i 2008. Tjenestemændenes organisation, CO10, skal betale sagens omkostninger på 200.000 kroner til Skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet