Forgæves eftersøgning efter mulig brospringer

En helikopter blev torsdag formiddag sendt i luften i forsøget på at finde en mand, som frygtedes at være sprunget ud fra Farøbroerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Også både deltog i eftersøgningen i farvandet mellem Falster og Sjælland, skriver folketidende.dk.

Sidst på formiddagen ringede flere bilister til politiet, fordi de havde set en mand læne sig ud over rækværket.

En politipatrulje blev sendt ud for at lede efter manden, men da var han væk.

Også Søværnets Operative Kommando er hurtigt blevet alarmeret om sagen.

Men efter nogen tid blev aktionen indstillet. Politiet konkluderede, at der sandsynligvis ikke var sket en ulykke.

/ritzau/