Drejede han til højre eller til venstre? Efterforskerne hos Midt- og Vestjyllands Politi forsøger stadig er finde ud af, hvilken vej den mistænkte gerningsmand kørte efter drabet på Birthe Christiansen i Holstebro.
- Stisystemet er stort, og hvilken rute han har taget, er jo afgørende for, hvor hundene skal sættes ind, siger vicepolitikommissær Michael Kjeldgaard.
Sagsbehandler Birthe Christiansen blev onsdag morgen stukket ned ved sin arbejdsplads på byens jobcenter. En 28-årig mand blev senere på dagen anholdt, men han nægter sig skyldig. Han skal afhøres næste gang tirsdag, men politiet fortsætter jagten på gerningskniven og på det blodige tøj, som gerningsmanden måske skilte sig af med.
Mandag fortsatte dykkere med at søge i Storåen i Holstebro, men deres eftersøgning gav ikke resultat. Samtidig har politiet sikret sig indholdet af flere affaldscontainere i byen.
- Vi har sikret en del og har også allerede set på nogle af dem. Men det er en ressourcekrævende opgave at gennemgå dem, siger Michael Kjeldgaard.
Han oplyser, at der fortsat kommer henvendelser fra vidner, der mener at have set gerningsmanden, da han flygtede fra jobcentret.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned