Forgæves pistoljagt førte til fund af 317 kilo hash
Dommer i Københavns Byret har fredag fængslet en 37-årig mand, der sigtes for at køre rundt med 317 kilo hash. Foto: Free/Per Johansen
Per Johansen/Free
Politiet fandt stort parti hash i Audi på Nørrebro i København. Mand mistænkes for organiseret hashhandel.
Natten til fredag beslaglagde politiet næsten 320 kilo hash under en ransagning på Nørrebro, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet var rykket ud til adressen efter et tip om, at en mand skulle opbevare en pistol.
Våbnet dukkede ikke op under ransagningen. Til gengæld gjorde politifolkene det store hashfund. 317,4 kilo hash lå i en Audi i Humlebækgade.
I forbindelse med sagen anholdt politiets specialgruppe, Særlig Efterforskning Øst, lidt over midnat en 37-årig mand, der mistænkes for at være en del af et større hashnetværk i Danmark.
Politiet vil nu undersøge nærmere, om den anholdte har relationer til bandemiljøet i København.
I et grundlovsforhør har en dommer i Københavns Byret fredag varetægtsfængslet den 37-årige i 27 dage. På fri fod kan han tænkes at ødelægge opklaringsarbejdet, lyder begrundelsen.
Manden nægter sig skyldig, og han ville gerne svare på spørgsmål, fremgik det, inden dørene til retsmødet blev lukket for offentligheden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde