Forkullet lig fundet i udbrændt bil nær Kolding
Der ligger næppe noget kriminelt bag mandens død. Politiet arbejder på at identificere den døde med sikkerhed.
Politiet arbejder tirsdag eftermiddag stadig på at identificere den mand, der om morgenen blev fundet død i en udbrændt bil i Sjølund nær Kolding.
- Vi har en god idé om, hvem det er og arbejder på at få fat i pårørende til vedkommende. En dna-test skal dog fastslå, om det er ham, vi mener det er, siger Steffen Wolf, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
Den udbrændte bil blev fundet på Slåtoftvej i Sjølund. Anmeldelsen modtog politiet 06.12 tirsdag morgen.
Retsmedicinere og politiets teknikere har dagen igennem arbejder på at fastslå, hvad der er sket. Ud på eftermiddagen lyder meldingen, at manden ikke er offer for en forbrydelse.
- Vi har ingen mistanke om, at der ligger noget kriminelt bag hans død, siger Steffen Wolf.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker