Forløbet omkring Scandinavian Star

Offentliggjort Sidst opdateret

* "Scandinavian Star" brød i brand om natten 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn. 482 besætningsmedlemmer og passagerer var om bord på færgen. 158 af dem mistede livet ved branden. Yderligere én døde senere af sine kvæstelser.

* Efterforskningen har vist, at ilden opstod flere forskellige steder på færgen, og at der dermed sandsynligvis var tale om en påsat brand.

* Sikkerheden om bord på "Scandinavian Star" blev kritiseret, da det kom frem, at personalet hverken havde holdt brandøvelser eller var blevet instrueret i sikkerhedsudstyret.

* I 2021 besluttede et overvældende flertal i Folketinget, at ulykken skulle undersøges af en uvildig arbejdsgruppe. Denne gang med fokus på ejer- og ikke mindst forsikringsforholdene.

* Inden rapporten fra den uvildige taskforce var færdig, konkluderede en anden undersøgelse, der var igangsat af Erhvervsministeriet, at Søfartsstyrelsen burde have foretaget en såkaldt havnestatskontrol af færgen i 1990.

* I august 2023 blev den tidligere nedsatte taskforces mandat udvidet til også at undersøge, hvordan hændelsesforløbet omkring branden havde udviklet sig, hvis Søfartsstyrelsen havde lavet den kontrol, som blev påpeget undladt i Erhvervsministeriets undersøgelse.

* Fredag den 13. september 2024 er taskforcens undersøgelse færdig. Her konkluderes det blandt andet, at hvis Søfartsstyrelsen havde foretaget en såkaldt havnestatskontrol, kunne det have mindsket ulykkens omfang.

Kilder: Ritzau, norsk politi og redegørelse fra taskforce.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.