Forlod uheld

Efter at være endt i et buskads, forlod ejeren af bilen stedet. Foto: Lars Dalsig

Får sigtelse for ikke at meddele politiet om uheld.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag kort efter klokken 17 skete der et færdselsuheld med betydelig materiel skade på Bandholmvej i Torrig - ud for nummer 49.

Føreren af en personbil mistede herredømmet over bilen, der ramte en kantpæl, en grøn elboks fra Seas og en postkasse, inden den kørte ind i et buskads, hvor den standsede.

Bilisten var ikke på stedet, da patruljen ankom. Men ejeren erkendte, da politiet ringede til ham, at det var ham, der havde ført bilen, og fortalte, at han afventede politiet på sin adresse.

Der er tale om en 20-årig mand fra Nakskov, der sigtes for ikke at anmelde uheldet til politiet.