Den 72-årige formand for Horserød-Stutthof Foreningen er idømt seks måneders fængsel for terrorstøtte til PFLP og den colombianske oprørsgruppe Farc.
Fire af månederne er gjort betinget, hvilket vil sige, at den aldrende formand skal to måneder i fængsel.
Anklageren havde krævet otte måneders ubetinget fængsel til den 72-årige Anton Nielsen, fordi han som formand for Horserød-Stutthof Foreningen stod bag indsamlingen af 17.700 kroner til den palæstinensiske militante bevægelse PFLP, der står på EU's terrorliste.
Dermed brød han terrorloven, vurderede justitsministeren og rejste tiltalen.
Anton Nielsen mener selv, at indsamlingen var for at støtte PFLP's humanitære arbejde, og at det er "skrupforkert" at beskrive pengegaven som en støtte til terror.
Han havde derfor krævet frifindelse i Københavns Byret.
Også talsmanden Viggo Toften-Jørgensen fra sammenslutningen Den Faglige Klub i København var tiltalt i sagen for at indsamle 10.000 kroner til Farc.
Han eventuelle straf udmåles senere torsdag.
Tidligere er aktivister fra foreningen Fighters + Lovers og Patrick MacManus fra Foreningen Oprør idømt betingede straffe for at sende penge til organisationer, der står opført på terrorlister.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker