Ulykkesbåden fra Mandal i Sydnorge er efter alt at dømme fundet søndag i Boknafjorden.
Hovedredningscentralen fik en melding om, at en forlist båd lå og drev rundt mellem Rennesøy og Karmøy med stævnen i vejret.
Efter at have sammenlignet billeder af danskernes båd med den, der blev fundet søndag er Hovedredningssentralen ganske sikker på, at der er tale om den rigtige båd.
- Politiet skal formelt identificere den, men baseret på billeder af båden og beskrivelser fra Danmark kan vi med stor sandsynlighed sige, at det er den savnede båd, siger vagthavende Bjørn Jarle Åmlid, Hovedredningssentralen Sør-Norge til norske VG Nett.
Seks yngre danske mænd stævnede ud onsdag ved middagstid for at tage på fisketur i skærgården ved Mandal. I den oprørte sø fik de problemer med motoren ganske tæt på land.
Under forsøget på at få motoren i gang igen drev båden hurtigt til havs, og på et tidspunkt kæntrede den i de høje bølger. De seks forsøgte at svømme i land, men kun to klarede det.
To er fundet druknet, mens de sidste to fortsat er savnet. De norske myndigheder har dog opgivet at søge efter dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub