Formodet barnemorder anholdt i Tyskland

Tysk politi bekræfter, at en mand er anholdt og sigtet for drabet på otteårige Dennis Rostel, hvis lig blev fundet i Vinderup ved Holstebro i 1995.

Manden er desuden sigtet for to andre drab.

- Vi mener, at manden har bortført Dennis Rostel fra en teltlejr i Selk (nær Slesvig, red.) i 1995 og har taget ham med til Danmark, hvor han har dræbt ham, siger Kai Thomas Breas fra den tyske anklagemyndighed.

Manden er desuden mistænkt for at stå bag drabet på den 9-årige Dennis Klein, der blev dræbt i 2001 og drabet på 13-årige Stefan Jahr, som blev begået helt tilbage i 1992.

/ritzau/

Tysk mand er mistænkt for at stå bag drab på en række unge drenge. Et af ligene blev fundet i Danmark i 1995.

Offentliggjort Sidst opdateret