Den formodede gerningsmand bag drabet i København på en 42-årig islænding er lørdag blevet varetægtsfængslet i 26 dage, oplyser politiet.
Den nu fængslede ringede selv til alarmcentralen natten til lørdag og fortalte om drabet i Københavns sydvestkvarter.
Med snøvlende stemme fortalte manden om sagen og kom også med flere detaljer, oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi.
Offeret blev fundet død i lejligheden på Borgbjergvej med flere knivstik i halsen.
Naboer hørte tumult og larm fra mandens lejlighed omkring midnat natten til lørdag, og åbenbart var han og en anden i et voldsomt skænderi.
Politiet anholdt ved ankomsten en 47-årig mand, der ligeledes er fra Island, og som er kammerat med den afdøde.
På grund af mandens påvirkede tilstand kunne politiet ikke straks afhøre ham, men da forhøret kom i stand lørdag formiddag, ønskede han ikke at udtale sig.
Politiet mener at have fundet den kniv, der blev brugt mod den 42-årige.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde