Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus lod mandag aften en formodet drabsmand gå en tur uden opsyn.
Den 18-årige mand takkede for tilliden og stak af, så politiet måtte eftersøge ham i Århus om omegn, oplyser Østjyllands Politi.
Senere samme aften lykkedes det politiet at finde den 18-årige mand i selskab med en 19-årig kammerat, der ligeledes havde set sit snit til at stikke af fra sygehuset.
- Jeg kan ikke forklare, hvorfor hospitalet lod dem gå en tur uden opsyn. Jeg forstår det i hvert fald ikke, siger vagtchefen.
Den 18-årige mand er anbragt i surrogat på hospitalet, efter han er blevet varetægtsfængslet for manddrab.
Der har været flere fangeflugter fra sygehuse og hospitaler i år. Tilbage i marts lød en foreløbig optælling, at mindst 13 fanger var stukket af. Dengang lovede oversygeplejerske Mette Krøyer fra Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov ved Århus, at man ville stramme op for sikkerheden.
-Vi er i gang med at sætte et bedre hegn op, så vores patienter ikke kan stikke af fra haven, sagde hun til DR Nyheder.
Foruden hegnet blev alle vinduer, døre og låse gået igennem blandt andet for at sikre, at alle vinduer var lavet af sikkerhedsglas.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub