Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus lod mandag aften en formodet drabsmand gå en tur uden opsyn.
Den 18-årige mand takkede for tilliden og stak af, så politiet måtte eftersøge ham i Århus om omegn, oplyser Østjyllands Politi.
Senere samme aften lykkedes det politiet at finde den 18-årige mand i selskab med en 19-årig kammerat, der ligeledes havde set sit snit til at stikke af fra sygehuset.
- Jeg kan ikke forklare, hvorfor hospitalet lod dem gå en tur uden opsyn. Jeg forstår det i hvert fald ikke, siger vagtchefen.
Den 18-årige mand er anbragt i surrogat på hospitalet, efter han er blevet varetægtsfængslet for manddrab.
Der har været flere fangeflugter fra sygehuse og hospitaler i år. I marts flygtede en 26-årig fange fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, mens Psykiatrisk Sygehus i Aalborg havde to fangeflugter inden for 10 dage i marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker