Forretningsmand dømt for kopier af bamser

Straffen fik en tand til, da Vestre Landsret tirsdag fældede dom over en forretningsmand fra Horsens, der solgte kopier af Peter Plys, Tigerdyret, Den Lyserøde Panter og DSB's Harry-figur.

Den 67-årige slipper for at komme i fængsel, men dommen på et års fængsel gøres betinget af, at han udfører samfundstjeneste i 240 timer, hvor byretten mente, at 180 timer var nok.

Samtidig forhøjes bødestraffen fra 200.000 kroner til 300.000 kroner. I ulovligt udbytte konfiskerer statskassen 290.000 kroner.

/ritzau/

67-årig fra Horsens importerede kopier af Disney-figurer i stor stil, og nu er han idømt stor bøde, ligesom han skal aftjene samfundstjeneste i 240 timer.

Offentliggjort Sidst opdateret