Efter en langvarig flugt gennem flere lande må en 29-årig forretningsmand foreløbig affinde sig med en adresse i en dansk fængselscelle.
De thailandske myndigheder har netop udleveret danskeren, og i et retsmøde tirsdag er han blevet varetægtsfængslet i 20 dage.
I sidste uge blev han snuppet på et hotel i Thailand, og udleveringen er kommet hurtigt i stand.
Manden er tiltalt for at have haft en hovedrolle i en sag om momssvindel for 184 millioner kroner. Sagen blev efterforsket af Bagmandspolitiet under navnet "Operation Gul Feber", og flere andre er dømt i affæren - hovedmanden Patrick Lee fik en straf på seks års fængsel.
Tidligere har den 29-årige opholdt sig i Dubai, hvor han blev sat i husarrest, men han kom fri og kunne fortsætte sine rejser uden for Danmark.
Sagen drejer sig om, at de implicerede lod en momskarrusel snurre lystigt, så statskassen gik glip af de mange millioner kroner.
Det skete i forbindelse med import af blandt andet mobiltelefoner og it-komponenter fra Fjernøsten. Importørerne gik konkurs uden at betale den skyldige moms.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde