En kvindelig forsker er blevet tiltalt for dokumentfalsk og underslæb. Hun risikerer nu en ubetinget fængselsstraf.
Kvinden skal ifølge et anklageskrift fra Københavns Politi have overført 27.833 kroner fra en forening, skriver dagbladet BT.
Manøvren lykkedes ved at bruge falske bilag og e-mail, og det er en overtrædelse af paragraffen i straffeloven om dokumentfalsk.
Under en afhøring hos politiet begik hun - ifølge anklageskriftet - endnu en forbrydelse.
Hun forsøgte nemlig at skyde skylden på en ph.d.-studerende, som dermed risikerede at blive mistænkt og sigtet. Den falske anklage mod den studerende blev understøttet af falske kontoudtog, hedder det i tiltalen.
Selv siger kvinden, at hun er uskyldig. Forsvareren har ingen kommentarer. Hun er beskyttet af navneforbud, og sagen skal behandles af Københavns Byret til november.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde