Der blev torsdag eftermiddag gjort et væbnet forsøg på at befri den danske familie, der holdes tilbage af pirater i Somalia.
Det oplyser en pirat ved navn Bile Hussein ifølge nyhedsbureauet AP.
- Gidslerne er i sikkerhed, og de er stadig i vores hænder, siger Bile Hussein til nyhedsbureauet.
Ifølge ham blev nogle soldater fra regeringsstyrkerne dræbt ved træfningen, mens andre blev taget som gidsler.
En embedsmand i Nairobi i Kenya bekræfter hændelsen. Han har ifølge nyhedsbureauet fået at vide fra myndighederne i den somaliske Puntlandregion, at soldaterne kom i baghold, da de forsøgte en redningsmission.
Ifølge eb.dk skulle mindst seks soldater, tre pirater og en lokal hyrde have mistet livet. Den danske familie skulle som følge af forsøget på at befri dem være blevet flyttet tilbage til deres båd.
Fra Udenrigsministeriets Borgerservice har man intet kendskab til redningsaktionen.
- Vi ved ikke andet, end det vi kan se og høre i pressen. Vi har ikke hørt noget nyt endnu, så jeg har ikke noget at fortælle, siger vagthavende til Ritzau.
Udenrigsministeriet understreger samtidig, at de ikke udtaler sig yderligere om situationen med de syv danske gidsler.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned