Forsøg på brandstiftelse på vaccinationscenter
Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe sikkerheden ved test- og vaccinationssteder. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vidner søges af politiet efter episode med brand i beholder med mundbind i Silkeborg.
En eller flere personer har muligvis forsøgt at antænde brand ved et vaccinationscenter i Silkeborg, oplyser politiet.
Natten til tirsdag blev der sat ild til en beholder med mundbind i en container. Derefter forsøgte den eller de ukendte gerningsmænd at skubbe containeren ind i et glasparti ved vaccinationscentret på Helsinkivej.
Der opstod ikke ild i bygningen, men politiet betragter alligevel sagen med stor alvor og søger vidner, fremgår det af en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Vi er fuld gang med et bredt efterforskningsarbejde, udtaler politiinspektør Martin Løye.
- Derfor ønsker vi også at komme i kontakt med vidner, der måske kan have set noget mistænkeligt i løbet af natten i området omkring vaccinationscentret, siger politiinspektøren.
Politiet fik meldingen om røg fra plastikcontaineren klokken 01.29 natten til tirsdag.
Tidligere på måneden blev der kastet brandbomber mod et testcenter i Ballerup.
Hændelsen fik Rigspolitiet til at rykke ud med en meddelelse om, at ordensmagten ville holde ekstra godt øje med såvel test- som vaccinationssteder.
- Rigspolitiet har nu bedt politikredsene om at skærpe sikkerheden i forhold til centrene, men vi kommer ikke til at kunne gå yderligere i detaljer med, hvordan vi tænker at gøre det, udtalte politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde