FORSØG PÅ LØBEHJULS-TYVERI ENDTE MED SLAG OG SPARK

Arkivfoto: Jan Knudsen

Det gik voldsomt for sig, da en ung mand forsøgte at stjæle et el-løbehjul på Lolland i weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig mand fra Børkop i det sydøstlige Jylland tog temmelig hårdhændede metoder i brug, da han ved 11.30-tiden lørdag formiddag forsøgte at stjæle et el-løbehjul fra en 22-årig mand på Banegårdspladsen i Maribo.

Den 22-årige konfronterede den 25-årige, hvorefter sidstnævnte slog og sparkede løbehjulsejeren flere gange, fremgår det af politiets døgnrapport.

Manden fra Børkop blev anholdt kort efter og sigtet for vold. Han blev løsladt igen efter endt afhøring, oplyser politiet.