Forsøgte at bruge ejers trailer til tyveri
Arkivfoto
En husejer opdagede tyv i færd med at læsse fliser på husejerens trailer. Og huset var tømt for hårde hvidevarer.
En ejer af en villa på Ringvejen i Nakskov fik en ubehagelig oplevelse, da han mandag formiddag ved 11-tiden kom til huset, som er under renovering.
Udenfor stod en mand i ro og mag i færd med at læsse fliser på en trailer. Vel og mærke husejerens trailer. Da manden blev opdaget lykkedes det ham at stikke af. Det drejede sig om en ung lyshåret dansk mand på 20 - 25 år, cirka 180 centimeter høj og almindelig af bygning.
Efterfølgende kunne ejeren konstatere, at der oven i købet også havde været indbrud i huset, hvor der var stjålet hvidevarer i større omfang. Det drejede sig om en indbygningsovn, et komfur, en vaskemaskine, en tørretumbler en opvaskemaskine og en keramisk kogeplade.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde