FORSØGTE AT NARRE POLITIET, MEN DEN GIK IKKE
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Varebilschauffør med overlæs blev bedt om at læsse af, men læssede på igen og kørte.
Føreren af en varebil, som onsdag morgen kørte i land fra færgen i Rødbyhavn, viste sig at være frækkere end politiet tillader, og det kom til at koste.
Ifølge politiets døgnrapport blev varebilen standset af politiets udlændingekontrolafdeling og taget til side til en kontrolvejning. Vejningen viste, at bilen havde et overlæs af frugt og grønt lige over to tons, hvilket svarede til et overlæs på 57 procent.
Føreren af bilen, en 44-årig udenlandsk mand, blev sigtet for at køre med overlæs og fik en bøde på 4.500 kroner samt besked på at læsse så mange varer af, at han kunne køre lovligt videre. Manden læssede også tilstrækkeligt med varer af, men ifølge døgnrapporten så han derefter sit snit til at fylde bilen op igen og køre videre.
Det blev dog opdaget, og kort efter standsede en politipatrulje manden igen. Der blev lavet endnu en kontrol af varebilen, som viste samme resultat som den første vejning, og så fik chaufføren endnu en bøde på 4.500 kroner for at køre med overlæs.
Bagefter tog politiet kontakt til det udenlandske firma, som manden kørte for, vejledte dem om sagerne om overlæs og korrekt belæsning, fremgår det af døgnrapporten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde