Forsøgte at sætte ild til benzin

Omkring klokken 1.00 natten til mandag blev politiet tilkaldt til Shell-tanken på Østre Landevej i Maribo. Her havde vidner set tre unge fyre forsøge at tænde ild.

Da politiet nåede frem, viste det sig, at der var tale om tre fyre – en 16-årig fra Væggerløse, en 17-årig fra Nørre-Alslev og en 18-årig fra Maribo, som havde sat ild til nogle dråber benzin, de havde fået ud af en slange.

De tre unge mænd blev alle sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
 

Foto: Foto©Kim Løwenstein

Tre unge mænd forsøgte natten til mandag at sætte ild til nogle dråber benzin på Shell-tanken i Maribo.

Offentliggjort Sidst opdateret