Forsøgte at smugle 11 kg pot i dieseltank

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret

Et halv års fængsel blev det til for en 44-årig lastbilchauffør fra Kroatien for forsøg på at smugle narko ind i Danmark.

Manden blev standset af politiet i indrejsefeltet i Rødbyhavn natten til i går, hvor en narkohund fik fært i bilens dieseltank. Der fandt politiet så 11 kilo marihuana populært kaldet pot, som blev konfiskeret.

Ved grundlovsforhøret i går fik manden en dom på seks måneders ubetinget fængsel og sendt direkte til afsoning. Efter afsoningen bliver han udvist af Danmark i seks år.