Forsøgte at stikke af fra politiet

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Bøde til både far og søn, da sønnike kørte galt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 17-årig ung mand fra Helsingør havde ikke det store held med at forsøge at køre fra politiet, da politiet langfredag formiddag forsøgte at standse ham i personbil på Bindernæsvej ved Rødbyhavn.

Han havde ikke noget kørekort, så han foretog en u-vending, men allerede i næste kurve mistede han herredømmet over bilen og kørte ind i nogle træer.

Han blev sigtet for at køre uden kørekort, ligesom hans far, der også er fra Helsingør, fik en bøde for at overlade bilen til sønnen.