Først et indbrud og så chokolade

Kort efter midnat var den gal i Netto, der ligger på Vestensborg Allé. Her stjal manden noget chokolade for 20 kroner. Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen

Mand anholdt to gange på en aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 29-årig mand fra Øster Ulslev blev søndag anholdt to gange i Nykøbing.
Første gang skete det efter et indbrud i Perronen i Vendersgade.

Her var der blevet knust en rude, og manden blev afsløret af billeder fra et overvågningskamera. Han blev sigtet og fik derefter lov til at gå igen.

Kort efter midnat var den gal igen i Netto, der ligger på Vestensborg Allé. Her stjal manden noget chokolade for 20 kroner og begyndte at spise af det i forretningen. Han blev stoppet af vagtpersonale, men lavede også ballade udenfor.

Politiet kom til stede og anholdt ham. Manden, som tydeligvis var påvirket, blev sigtet for butikstyveri og gadeuorden, oplyser politiet i Nykøbing.