Først slog han hovedet - så forsøgte han at bide betjent
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En ung mand optrådte opfarende og truende overfor både ambulancefolk og politibetjente, efter at han natten til lørdag faldt og slog hovedet.
En 17-årig mand havde tilsyneladende ikke den store lyst til at modtage hjælp, efter at han ved 02.20-tiden natten til lørdag faldt og slog hovedet et sted på Sjællandsgade i Nykøbing.
En ambulance blev tilkaldt, så manden kunne tilses, men da den ankom, opførte den 17-årige sig ifølge politiets døgnrapport både truende og opfarende overfor ambulancefolkene. Det viste sig, at den unge mand ikke havde behandlingskrævende skader, men på grund af hans adfærd valgte ambulancefolkene at tilkalde politiet.
Det lagde ikke nogen dæmper på gemytterne, for da de tilkaldte betjente ankom til stedet, opførte den 17-årige sig ifølge politiet stadig opfarende og provokerende.
Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men i i forbindelse med anholdelsen gjorde han modstand og forsøgte forgæves at bide en af politibetjentene i benet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde