Første anholdelse i sag om likvidering i Mørkhøj
Politiet har efter halvanden måned kunnet foretage den første anholdelse i en sag om drabet på den 27-årige Darko Petrovic i Mørkhøj i august. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
19-årig sigtes for at have brændt gerningsmændenes bil. Han er onsdag blevet varetægtsfængslet af byret.
I en sag om drabet på en 27-årig mand i Mørkhøj ved København i august har politiet foretaget den første anholdelse.
En ung mand sigtes for at have sat ild til den hvide Mercedes SUV, som gerningsmændene brugte, da de flygtede, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Den anholdte er 19 år og er onsdag blevet fremstillet for en dommer i Retten i Glostrup.
Umiddelbart ønsker politiet ikke at frigive yderligere oplysninger, fremgår det af en pressemeddelelse.
Drabet skete 21. august lidt efter klokken 19. På Gyngemose Parkvej i Mørkhøj var en mand blevet dræbt af skud, da han sad i en Audi.
Offeret var Darko Petrovic, har Ekstra Bladet tidligere rapporteret.
Forbrydelsen lignede en målrettet handling, oplyste politiet kort efter drabet, og dermed skulle der altså være tale om en likvidering.
To mænd i sort tøj blev set køre væk i den hvide Mercedes.
Bilen blev kort efter fundet udbrændt på Hvidegårdsvej i Lyngby.
Det viste sig senere, at den var en dansk indregistreret bil, som var blevet stjålet fra en forhandler i Midtjylland i foråret, har en efterforskningsleder tidligere fortalt til TV2 Lorry.
Men i august var den forsynet med svenske nummerplader.
I retsmødet kommer det frem, at politiet sigter den unge for afbrændingen sammen med to andre. Han nægter sig skyldig, men dommeren har fængslet ham til 28. oktober, rapporterer Ekstra Bladet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker