Forsvarer i pædofilisag: Anklage om babykøb er tynd
Forsvarer mener, at politi og anklager ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at 48-årig søgte at købe baby.
Der er ikke fugls føde på anklagen om, at den 48-årige tiltalte i den store pædofilisag fra Randers skal have haft til hensigt at købe et barn i Rumænien.
Sådan lyder det onsdag fra den tiltaltes forsvarer, Søren Salomonsen, der har indledt sin afsluttende procedure.
- Politiet har med stor indsats og nidkærhed forsøgt at skaffe yderligere beviser, fordi de godt vidste, det var tyndt. Det er ikke lykkedes at skaffe et eneste bevis i en ellers massiv efterforskning, siger Søren Salomonsen.
Den tiltalte erkender sig delvist skyldig i at have krænket sin vens fire børn, og han erkender at have besiddet børnepornografiske videoer og billeder.
Men tiltalte bestrider, at der er noget som helst om snakken om at købe et rumænsk barn med henblik på seksuelt misbrug.
Forsvareren gør gældende, at politiet og anklagemyndigheden ikke har ført tilstrækkelige beviser for, at den tiltalte tog til Rumænien med henblik på at købe et barn.
Anklagen bygger udelukkende på en chatsamtale mellem to venner i det pædofile miljø. Det er ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at det var den tiltaltes plan, lyder det fra advokaten.
- Det overordnede formål var en drengetur. Det var et spontant indfald pludselig at tage til Holland og derfra videre til Rumænien, siger forsvareren.
Der falder dom i sagen 4. marts.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned