Forsvarer om sygehus-dødsfald: Jeg kan huske Plejebo
Sygehuset i Nykøbing F - her skulle de mistænkelige dødsfald være sket. Foto: Region Sjælland/POLFOTORegion Sjælland/POLFOTO
Dommer lukker døre til retsmøde mod ung kvinde i sag om mistænkelige sygehus-dødsfald.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ingen ved endnu, hvad sigtelserne mod en ung kvinde, der er sigtet i forbindelse med mistænkelige dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus, går ud på.
Men hendes egen forsvarer har nævnt den berømte Plejebo-sag ved et retsmøde i Nykøbing Falster mandag.
- Jeg er så gammel, at jeg kan huske Plejebo-sagen, og min klient skal ikke kastes for pressen, siger advokat Torben Groth Madsen.
Bemærkningen faldt i forbindelse med forhandlingen om, hvorvidt sagen skal behandles for såkaldt dobbeltlukkede døre. Det skal den, har retten bestemt, og det betyder, at offentligheden er afskåret fra at høre sigtelsen mod den unge kvinde.
Kvinden er anslået i starten af 20'erne. Hendes hår er langt og mørkt og samlet i en hestehale. Hun er iført træningsbukser, træningstrøje og øreringe, og ansigtet har en alvorlig mine.
Annonce
Politiet har indtil videre kun oplyst, at sagen drejer sig om mistænkelige dødsfald på sygehuset i Nykøbing Falster. Sygehuset har oplyst, at det er sygehusets ledelse, som har foretaget anmeldelse i sagen.
I Plejebo-sagen fra 1990'erne blev en kvinde mistænkt for at stå bag mere end 20 dødsfald på plejehjemmet Plejebo i København. Anklagemyndigheden endte med at opgive sagen.
Dommer Henning Larsen har besluttet, at retsmødet skal foregå bag lukkede døre:
- Der er tale om en alvorlig sigtelse, og vi befinder os i det helt indledende stadie af efterforskningen.
- Der er et hensyn at tage til de pårørende i sagen, der er et hensyn til den sigtede, og så er der hensynet til politiets videre efterforskning, som taler for, at dørene skal lukkes, siger Henning Larsen.
Dommerens formulering om, at det er "alvorlig sigtelse", er altså det tætteste, vi indtil videre er kommet på, hvilken paragraf i straffeloven der kan være tale om.
Da det angiveligt handler om at forvolde andres død, vil de mest sandsynlige paragraffer være forsætligt manddrab, der kan give op til livstid, og uagtsomt manddrab, som under særligt skærpende omstændigheden kan give op til otte års fængsel.
Sygehuset i Nykøbing F - her skulle de mistænkelige dødsfald være sket. Foto: Region Sjælland.Region Sjælland/POLFOTO
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie