- De fremstår ikke upartiske, og min klient og jeg frygter, at dommerne allerede har taget stilling til skyldsspørgsmålet, siger han.
Kritikken er affødt af, at Jesper Storm Thygesen ved torsdagens retsmøde fik afslag på at føre vidnet LT, fordi dommerne mente, det var overflødig bevisførelse.
LT har tidligere været mistænkt for at stå bag mordene.
- På det tidspunkt, hvor min klient blev varetægtsfængslet i maj, centreredes al efterforskning sig kun om ham. LT havde et helt klart mordmotiv. Det er tegn på inhabilitet fra de juridiske dommeres side at afskære mig fra at føre mine beviser, siger han.
Retten skal nu tage stilling til spørgsmålet.
Dobbeltdrabet blev begået i april sidste år, da ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen gik deres sædvanlige aftentur i den naturskønne Tusindårsskoven i Odense.
Anklager Claus Guldbrand har ikke meget til overs for den påståede inhabilitet.
- Der er ikke ét teknisk bevis, der indikerer, at LT har været i nærheden af hverken gerningssted eller gerningsvåben. Derfor mener jeg ikke, man kan sige, at der allerede er taget stilling til skyldsspørgsmålet, siger han.
Der forventes at falde dom i sagen 2. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde