Forsvarere kæmper for adgang til politiets oplysninger om bander

I flere store straffesager om tiltaltes påståede forbindelse til en bande eller en rockergruppe har flere forsvarere indledt en modoffensiv.

De forlanger at få et bedre indblik i det materiale, som ligger til grund, når politiet stempler en person for at være tilknyttet eller medlem af en gruppering.

Det sker for eksempel i den verserende straffesag om en blodig begivenhed i Christiania i august sidste år.

En mand på 30 år døde, da han faldt til jorden ved bygningen Stjerneskibet i Pusher Street efter at være blevet ramt 13 skud. Flere andre blev såret.

Fire mænd er under anklage i Københavns Byret. Anklagemyndigheden hævder, at de har forbindelse til den forbudte gruppe Loyal To Familia, og at forbrydelsen skete for at anstifte eller videreføre en konflikt med Hells Angels.

Undervejs er der opstået en juridisk konflikt mellem anklagemyndigheden og de tiltaltes forsvarere. Den handler om adgang til politiets materiale.

- Man forsøger at få sat en kæp i hjulet på 81 a, siger anklager Alexander Scheel i retsmødet og henviser dermed til straffelovens bandeparagraf.

Der er meget på spil. Hvis en tiltalt dømmes efter den bestemmelse, kan straffen fordobles.

I mandagens retsmøde beder anklageren om lov til at dokumentere politiets rapporter både om personer og grupper - uden at forsvarerne kigger med i politiets baggrundsmateriale.

- Der er sket en eller anden form for skred, siger anklageren om en tendens, som han og hans kolleger har bidt mærke i.

Siden foråret har forsvarerne i sager om bandeparagraffen eller om opholdsforbud nærmest systematisk krævet aktindsigt, fortæller anklageren. Typisk sker det i sidste øjeblik, men anmodningerne er ifølge ham helt generelle og er ikke til at håndtere.

I retsmødet afhøres en politiassistent fra Københavns Politis afdeling for efterretning og analyse. Her sidder hun og hendes kolleger og vurderer, om en person for eksempel er knyttet til LTF.

- Det vil fylde helt enormt meget, flere lastbiler skulle bruges, siger hun til anklagerens spørgsmål om konsekvensen af forsvarernes ønske om grundlaget for for eksempel grupperapporter.

Flere af forsvarerne siger derimod, at det handler om at stille parterne lige, hvilket er et grundlæggende princip i straffeprocessen.

- Det er en gråzone og en elastisk størrelse, som jeg synes er problematisk, når jeg ikke bliver delagtiggjort i det bagvedliggende materiale om tilknytning, siger advokat Janus Malcolm Petersen.

En anden, advokat Peter Secher, får under afhøringen af politiassistenten frem, at han ikke kan få adgang til de kriterier, som politiet bruger til at registrere en person. Den vejledning, som politiet arbejder efter, er hemmelig.

Han spørger politiassistenten, hvordan han som forsvarer skal kunne udfordre politiets skøn, når han ikke har adgang til de bagvedliggende oplysninger og rapporter.

- Det kan jeg godt forstå, at du spørger om, svarer hun.

Eksempelvis kan det have betydning, når en person er blevet set i en bil sammen med to andre, som ifølge politiets vurdering har forbindelse til en bande. Hvordan de to andre har fået det belastende prædikat, er forsvarerne ivrige efter at se.

Politiassistenten forklarer, at den blotte tilstedeværelse i en bil med de to andre "selvfølgelig ikke" kan føre til en registrering. Men det kan indgå i en større, samlet vurdering.

Konflikten mellem forsvarere og anklagere er som nævnt ifølge anklageren spidset til siden foråret. Han mener, at forsvarere fortolker en kendelse afsagt af Højesteret som "fanden læser biblen".

I en anden sag om bandeparagraffen og skydevåben har anklagemyndighedens kurs mødt modstand. Landsretten har givet forsvareren ret til at se politiets underliggende materiale. Men anklagemyndigheden er utilfreds og har fået mulighed for at gå til Højesteret med spørgsmålet.

/ritzau/