Forsvaret: Ikke tegn på at politidræbt er fra forsvaret
Politiet skød og dræbte søndag morgen en person der flygtede i en militærbil ved Høng på Vestsjælland. Foto: Per Rasmussen/POLFOTO
Per Rasmussen/POLFOTO
Den mand, der er blevet skudt og dræbt af politiet søndag, kørte i en bil fra forsvaret.
Forsvaret har på nuværende tidspunkt ikke indikationer på, at det var en mand fra forsvaret, der søndag morgen er blevet skudt og dræbt af politiet i forbindelse med en biljagt ved Høng.
Sådan siger Henrik Mortensen, pressevagt i Værnsfælles Forsvarskommando.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der efterforsker skudepisoden, har bekræftet, at den bil, som den nu dræbte mand blev jagtet i af politiet, er en bil fra forsvaret.
- Det er et af militærets tjenestekøretøjer - en ældre Peugeot - som er indregistreret hos militæret, siger Niels Raasted, efterforskningschef i Den Uafhængige Politiklagemyndighed til TV2 News.
Henrik Mortensen fra Værnsfælles Forsvarskommando kan dog ikke bekræfte, at personen, der kørte denne bil, er fra forsvaret.
Han kan heller ikke sige noget om, hvorvidt en af forsvarets biler kan være blevet stjålet.
- Jeg kan ikke udtale mig yderligere. Politiet er lige nu i gang med en efterforskning, og det er også dem, vi får oplysninger fra, siger Henrik Mortensen søndag til Ritzau.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned