Forsvaret indstiller eftersøgning af kvinde i Øresund
Trods en omfattende eftersøgning med både helikoptere og skibe, lykkedes det ikke at finde en kvinde, der faldt over bord fra Oslobåden. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Colourbox
Det er ikke lykkedes at finde den kvinde, der tirsdag morgen faldt over bord fra Oslobåden.
Forsvarets Operationscenter har indstillet eftersøgningen af en 57-årig kvinde, der tirsdag morgen faldt over bord fra Oslobåden.
- Vi har vurderet overlevelsestiden i vandet og lagt 100 procent til, så der er ikke længere mulighed for at finde hende i live, forklarer vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter, der stod for eftersøgningen.
Forsvarets Operationscenter blev alarmeret tirsdag klokken 11.50, da færgen lagde til i København. Her opdagede besætningen, at der manglede en person.
På færgens videoovervågning kunne man se, at kvinden var faldet over bord ved 08-tiden tirsdag morgen. Derfor kunne redningsmandskabet også regne ud, i hvilket område man skulle lede efter kvinden.
I løbet af eftermiddagen ledte i alt 10 skibe og to helikoptere fra Danmark og Sverige efter den savnede, men sidst på eftermiddagen blev eftersøgningen altså indstillet uden resultat.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde