Forsvaret måtte rykke ud to gange: Fisker fik granater på krogen
Det lykkedes søndag en magnetfisker to gange at hive en håndgranat op af Damhussøen i København. (Arkivfoto). Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
En magnetfisker ved Damhussøen i København fik ad to omgange fat i håndgranater fra Anden Verdenskrig.
Forsvarets ammunitionsryddere måtte søndag eftermiddag to gange rykke ud til Damhussøen i København.
Her lykkedes det nemlig en magnetfisker at få to håndgranater på krogen - eller rettere magneten.
Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.
Håndgranaterne stammer fra Anden Verdenskrig.
- Klokken 15.21 fanger han den første håndgranat, og bomberydderne kører ud og henter den.
- Man er ikke så bange for dem, når de er våde og har ligget dernede i over 70 år, siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup.
Kun lidt over to timer senere var der endnu en gang gevinst til magnetfiskeren.
- Han er gået over på den anden side af søen for at fiske videre der. Klokken 17.37 hiver han så gud hjælpe mig endnu en håndgranat op, siger Henrik Svejstrup.
Ammunitionsrydderne måtte derfor i aktion igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker