Til støtte for ambulancerne rundt om i Storkøbenhavn blev det lørdag middag besluttet at indsætte militære køretøjer på Falck-stationerne i Taastrup, Stenløse, Lyngby og Ballerup.
De tre første steder bemander folk fra Hjemmeværnet de pansrede mandskabsvogne, der er lånt fra Livgarden. I Ballerup indsættes der en firehjulstrukken lastbil, fortæller major Morten Steen Petersen fra Totalforsvarsregion Storkøbenhavn.
De kraftige køretøjer skal sikre, at ambulancerne fortsat kan komme ud til syge og kvæstede borgere til trods for dagens kraftige snefald.
- I samråd med de to kommuner har vi besluttet at allokere et par kommunale sneplove, der kan holde på stationerne i Lyngby og Stenløse, indtil de pansrede mandskabsvogne er klar, fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet