Men torsdag sagde Østre Landsret nej til millionkravet fra en række forsikringsselskaber, der krævede ansvaret placeret efter sprængningen af en gammel flyverbombe i Esbjerg.
Den 125 cm lange amerikanske bombe fra Anden Verdenskrig dukkede op på en byggeplads i 2002, og politiet rekvirerede forsvarets ammunitionsryddere til at uskadeliggøre bomben.
Det lykkedes ikke at demontere bomben ved at fjerne brandrøret.
Da man ville flække den med en sprængladning, røg den i stedet i luften med et brag, der gav skader på et halvt hundrede bygninger. Vinduer blev smadret, gavle blæst ind og tagsten revet af.
Sprængstykker fra bomben havnede flere hundrede meter væk, og en skønsmand har vurderet, at der reelt nok var 225 kilo sprængstof i den, selvom ammunitionsrydderne kun anslog det til 150 kilo.
Forsikringsselskaberne påstår, at bombeeksperterne undervurderede bombens farlighed og ikke gjorde nok for at mindske skaderne.
Der var tid nok til at indkapsle bomben i containere fyldt med sand, mener de.
Men landsretten mener altså ikke, at ammunitionsrydningstjenesten har fejlvurderet sprængkraften og den nødvendige indkapsling i sådan grad, at man hænger på ansvaret for skaderne.
Dommerne har især lagt vægt på, at hvis man skulle have øget sikkerhedsforanstaltningerne, så ville det have forøget risikoen for, at bomben var eksploderede ukontrolleret.
I alt havde forsikringsselskaberne krævet op mod otte millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker