Forsvarsadvokat i hashsag: Afgørelsen er rystende
Forsvarer for to af de dømte i stor hashsag, advokat Hugo Steinmetz, er forbavset over byrettens afgørelse.
16 mænd er mandag af Københavns Byret blevet kendt skyldige i organiseret hashsalg på Christiania.
Samlet har mændene fået fængselsstraffe på 47 år og tre måneder, og forsvareren for to af de tiltalte, Hugo Steinmetz, ryster på hovedet over rettens afgørelse.
- Der er så meget at tage fat i ved den her afgørelse. Det er rystende, at man kan blive dømt for hashsalg på dage, hvor man slet ikke har været på Christiania, siger Hugo Steinmetz til Ritzau.
I den første dom fra 13. februar fastslog retten ligeledes, at en tiltalt godt kunne være ansvarlig for salg også på de dage, hvor vedkommende ikke fysisk var til stede i en bod.
Også dengang udløste det kritiske bemærkninger fra flere forsvarere.
Hugo Steinmetz er forsvarer for blandt andet Steffen Jørgensen, der blev idømt den længste fængselsstraf på fem år. Advokaten har sammen med sine to klienter valgt at anke mandagens afgørelse til landsretten.
- Jeg savner en nærmere juridisk forklaring på det her regnestykke, som anklagemyndigheden og politiet har foretaget, siger han.
I efterforskningen købte forklædte politifolk hash i små portioner fra flere forskellige boder i fristaden. De blev sendt i byen efter at have fået en tilladelse af en dommer til at overtræde loven i forsøget på at afsløre og dokumentere salg af hash.
Aflytninger, videooptagelser og andre metoder indgik også i efterforskningen, som førte til, at der blev rejst i alt syv forskellige straffesager. Der er nu faldet dom i to af sagerne.
Tirsdag får 13 deres dom, onsdag gælder det 12, torsdag er der dom i sagen mod 16, og fredag sluttes af med de sidste 10 domme.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde