Forsvunden 10-årig er fundet i god behold

Østjyllands Politi efterlyste mandag en 10-årig dreng, der var gået hjemmefra. Han er fundet i Aarhus.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 10-årig dreng, der forlod sit hjem i Løgten ved Skødstrup natten til mandag eller tidligt mandag morgen, er fundet i god behold.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter mandag eftermiddag.

- Han er i god behold. En opmærksom borger opdagede ham i Aarhus C og kontaktede os, lyder det blandt andet fra politiet.